EU's kvotehandelssystem, forklaret
Én kvote giver lov til at udlede ét ton CO2
Kraftværker, fabrikker, fly og skibe i EU skal aflevere en kvote for hvert ton drivhusgas, de udleder. Antallet af kvoter er begrænset og bliver mindre hvert år. Her kan du læse, hvordan systemet hænger sammen, uden fagsprog.
Systemet i fire trin
- 1
Et loft
EU fastsætter, hvor mange kvoter der må findes i alt. Loftet sænkes år for år, så den samlede udledning fra de omfattede virksomheder falder.
- 2
Fordeling
En del af kvoterne gives gratis til industri, der konkurrerer med lande uden en CO2-pris. Resten sælges på auktion.
- 3
Måling
Virksomhederne måler og rapporterer deres udledning, og en uafhængig verifikator kontrollerer tallene.
- 4
Aflevering
Én gang om året skal hver virksomhed aflevere kvoter svarende til sin udledning. Mangler der kvoter, venter en bøde, og kvoterne skal stadig afleveres.
Hvorfor handle med kvoter?
Det er dyrere for nogle virksomheder at skære ned end for andre. Når kvoterne kan købes og sælges, kan den, der billigst kan reducere, gøre det og sælge de overskydende kvoter til den, for hvem det er dyrt. Den samlede udledning er stadig bestemt af loftet. Handlen afgør kun, hvor reduktionerne sker.
Hvad bestemmer prisen?
Prisen på en kvote fastsættes ikke af EU. Den opstår på markedet ud fra udbud og efterspørgsel: hvor stramt loftet er, hvor meget der produceres, prisen på gas og kul, vejret og forventningerne til fremtidens politik. Derfor svinger prisen, og vi viser ingen dagspris her.